Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1916-08-03)

3. 8. 1916.

Jeg har ikke faaet skrevet nu i et Par Dage; thi for det forste har der ikke været Lejlighed til at afgive Pöst, og for det andet har jeg i de to Dage maallet ligge fladt i en Skyttegrav, for at ikke de engelske Flyvere, som altid er paafærde, skulde opdage os. Jo mere rolig man nemlig ligger, des mere roligt faar man det ogsaa, og vi har virkelig ikke faaet Artilleriild i de lo Dage.

Nu benytter jeg en taaget Morgenstund til at skrive til Jer. Vi har lige faaet Forplejning herud. Vi faar alt paa en Gang, nemlig Kl. firefem om Morgenen, Middagsmad, Kaffe, Brød, Hvedebrød ogsaa, Jærnportion m. m. Naa, det hele er jo ikke i saa overvældende Maal, og Middagsmaden klør man paa straks, da den endnu er lunken. Det giver en mærkelig Forestilling med Middagsmad Kl. fire om Morgenen, og det gir Jer et Begreb om, hvad Maven maa udstaa. Mange Tak for Brevet af 29. Nu har I saa alligevel faaet et af Brevene. Den By kan I finde midt for Cambrai paa Kortet. Forøvrigt tror jeg ikke, at vi har ret langt tilbage her; der fortælles, at vi skal tilbage en af Dagene, maaske allerede i Nat. Det er ved at blive roligere her. Englænderne angriber nu og da; men de opnaar som Regel intet derved. Jeg har endnu ikke været ude i allerforreste Stilling, saa jeg har fremdeles havt Lykken med mig. —

Smørret og Skinken har jeg haft god Brug for i disse Dage, ligeledes det Brystsukker I sendte. Orlov bliver der ikke at tænke paa, for den er helt spærret, og den bliver ikke aabnet, førend vi kommer i en fast Stilling igen, og det kan under Omstændigheder tage et helt Fjerdingaar, og saa haaber jeg sandelig, der er Fred, eller i hvert Fald Vaabenstilstand. Men lad os ikke sætte os det altfor fast i Hovedet, for vi er bleven skuffede saa tit før. Det er ellers forfærdeligt, hvad mange Folk i Tyskland maa døje af Nød og Sult.

Men det regner de store Patrioter ikke med. De tænker nok, at der er intet Offer, der ikke kan og skal bringes for den store Sag. Naa, nu vil jeg slutte for denne Gang, og haabe, at I ikke ængster Jer for meget for mit Vedkommende.