Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Kresten Andresen (1916-08-05)

5. 8. 1916.

Det var en Sørgelighed at komme hen til andet Kompagni i Gaar Aftes. Jeg kunde slet ingen af de gamle Venner finde; omsider fandt jeg en Schultz nede fra Haderslev Amt. Peter Østergaard fra Stursbøl er falden, hvor er det dog sørgeligt. Jeg syntes, jeg kunde tænke mig andre falde; men Peter Østergaard, denne gode, kære Ven, at han skulde falde, kan jeg ikke begribe. Hvad der dog kræves af Ofre. Rasmus Nissen er haardt saaret i begge Ben. Hans Skau har faaet begge Ben brækket og Brystet kvæstet. Jens Christensen fra Lundsgaardsmark saaret. Johs. Hansen, Lintrup, Tiaardt saaret. Jørgen Lenger fra Smedeby, saaret. Asmus Jessen fra Aarslev, saaret. —

Der var ingen tilbage mere, og Iskov, Laursen, Nørregaard, Karl Hansen — alle er væk, og jeg er næsten ene tilhage her. Hvorlænge skal dog dette blive ved. Her har vi det nu roligt, og jeg tvivler om, at vi foreløbig kommer ud igen. Løjtnanten vil have Iskov og Laursen for en Krigsret, da han hævder, at de har fjærnet sig fra Fronten uden Grund, og sneget sig med til Tyskland. Jeg har det for Tiden godt, og er fremdeles ved godt Mod, og tror fuldt og fast, at jeg snart er helt borte fra denne Egn. Men ingen véd jo, hvad der forestaar, og det er ogsaa godt. Vær bare rolige, og tro, at s. 204 alt bliver ledet til det bedste. — Og saa vil jeg slutte med mange kærlige Hilsner til Jer alle.