Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Johan; Andresen, Marie Vilhelmine FRA: Andresen, Kresten (1916-08-07)

7. 8. 1916.

I Dag er det netop to Aar siden jeg kom i Trøjen. Hvor er det dog en sørgelig Dag at mindes. Man kan tit blive saa tungsindig ved at støde paa den Slags Mindedage. Men ellers har jeg i de to Aar holdt Humøret temmelig godt oppe. Men i den sidste Tid har det undertiden knebet lidt.

Der bliver her forlangt for meget af Mennesker. Jeg rykkede i Stilling den 23. Juni og har til Dags Dato været uden Afløsning, d. v. s. et Tidsrum af over fyrretyve Dage. I den Tid har jeg ikke faaet mig vasket en halv Snes Gange. De sidste fjorten Dage har været særlig haarde, da vi i den s. 205Tid har maattet kampere under aaben Himmel. En Nat under aaben Himmel vil sige en søvnløs Nat; da ligger man og tænker paa, hvordan man har haft det, og hvordan man kunde have det, naar der ikke var Krig. Hvor kommer man dog til at sætte Pris paa et Hjem, her, hvor man flakker om som en fredløs Mand. Jeg har gravet mig et Hul ind i en Lervæg, saadan, at jeg lige kan ligge der med Benene udenfor, som saadan en Røver. Og her faar jeg Post. Et Brev fra 3. Aug. fra Jer, og et fra Misse og en »Hejmdal«. Det virker oplivende at føle, at man i dette Røverliv dog har Forbindelse med Mennesker. Forøvrigt tror jeg, at vi med det første bliver helt afløst. Foreløbig kan I være fuldstændig rolige. Det er en ren Lykke, at vi har havt det dejligste Sommervejr i al den Tid. — Men nu er Himlen graa, og det vilde ikke være rart, om vi nu fik Regn, for saa vil det blive et frygteligt Pløre at vælte sig i.

Jeg véd ikke mere at skrive om.

Til Slut mange kærlige Hilsner fra

Eders hengivne Søn

Kresten.